På Egedal Gymnasium & HF er vi sammen om at skabe initiativrige og fagligt nysgerrige elever i et trygt, åbent og motiverende fællesskab, der giver vores elever lyst til at deltage engageret og reflekteret i verden omkring os.
Vi håber, at I forældre vil støtte jeres unge i at være fagligt nysgerrige og bidrage til vores gode sociale miljø ved at være rummelige, deltagende og inkluderende overfor andre.
Camilla Rye, rektor
Hør vores elever fortælle om, hvordan det har været at starte på EG.
Jeres første møde med skolen er i maj/juni måned, hvor vi inviterer alle kommende elever og deres forældre til elev- og forældremøde.
Her vil I møde ledelsen og studie- og læsevejlederne. I vil også blive orienteret om det forestående studieretningsvalg for stx og fagpakke for hf.
I efteråret afholdes der forældremøde for 1HF, og i marts er der forældrekonsultationer for 1g i forlængelse af, at eleverne er startet i studieretningsklasser.
I nyhedsbrevet kan I læse om de ting der foregår på skolen og om hvordan man som forælder til en gymnasieelev kan støtte sit barn bedst.
Forældrenyt udsendes 3-4 gange årligt til alle 1g forældre.